Podcast: Alt er en dinosaurus

Forestillingen "Alt er en dinosaurus" er nu tilgængelig som en interaktiv lydteaterforestilling i 7 afsnit for de 5-8 årige og andre legesyge sjæle.
Lydteaterforestillingen er skabt til at blive oplevet i høretelefoner udendørs og allerhelst i skoven. hvor børnene inviteres med ind i fortællingen og selv skal være med til at finde spor efter en dinosaurus i de omgivelser de befinder sig i.
“Vi opfordrer helt klart forældrene til at tage børnene med ud i naturen og opleve værket dér. Både den originale fysiske forestilling og lydteaterudgaven er skabt til at blive spillet og oplevet i skoven, og det er et vigtigt element at børnene kan finde grene, sten, kogler med videre, som de så med fantasien kan opdigte til deres egne dinosaurspor. Og så må man jo også sige at udendørs lydteater måske er den mest coronavenlige måde at opleve scenekunst på lige nu” fortæller teatrets faste skuespiller Sofie Ancher Vea, som lægger stemme til én af forestillingens karakterer.
Forestillingen kan allerede nu findes i flere podcast apps.
Du kan også høre den på Teater Jævns hjemmeside ved at klikke her.