Tag med til skatteøen Hjarnø

På Hjarnø er der fundet en guldskat, men i dag tager skattejægerne og naturvejlederne Bettina Lykke Mikkelsen og Benny Jensen ud for at samle havopskyl fra tang til plastik, som vi undersøger og laver figurer af. Find din egen lykkesten og få at vide, hvad det for en sten, hvad den hedder, hvor den kommer fra og hvor gammel den er.
Vi skal også på fossiljagt og er vi heldige, finder vi måske også en hajtand. Vi støder helt sikkert på vores forfædre stenalderfolket, da der ligger flinteflækker i strandkanten. Vi starter med at træne vores øjne ved at se alt det hele i nogle små udstillinger.
Vi spiser vores medbragte mad på et areal ved campingpladsen og her kan der købes en is.
Er benene stadig friske går vi til færgen rundt om lagunen, hvor vi kommer meget tæt på mågekolonien, hvad der kan give mågeballade.
Turen er gratis, men man skal selv betale for færgen. Færgebilletter koster 35 kr. for voksne og 10 kr. for børn tur/retur.
Afgang med færgen fra Snaptun kl. 10.00 og retur med færgen fra Hjarnø kl. 14.10 eller 14.50.
Medbring madpakker og drikkevarer.
Klik her for at melde dig til turen
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt: Søndag den 18. juni 2023 kl. 10.00-15.00
Mødested: Snaptun Færgehavn
Turledere: Naturvejlederne Bettina Lykke Mikkelsen og Benny Jensen, Stouby Kajakfællesskab samt Annette og Kurt Sørensen
Arrangører: Blå Flag Hedensted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Hedensted, Natur & Ungdom Hedensted samt Stouby Kajakfællesskab